Kundeudtalelser

"Michael Marcher har en sjælden skarp evne til at komme lige ind til kernen af de problemstillinger, han præsenteres for, også selvom man ikke altid selv kender denne kerne.

For mig betød den evne en meget hurtig og præcis fremdrift i coachingforløbet, og Michael Marcher var på den måde en stor hjælp til at komme videre med de udviklings- og ledelsesprocesser, jeg drøftede med ham."

Michael Bruus, Direktør, MIBIT ApS



”I min optik er en af Michaels helt store forcer, at han er i stand til at kombinere klassisk coaching med andre dialogformer. Det giver muligheden for at finde en effektiv og tilpasset form, som endda kan variere fra session til session.

Jeg nyder i den grad den refleksion og de processer, dialogen med Michael sætter i gang hos mig. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at jeg går fra en session med en følelse af værdifuld indsigt i de behandlede emner."

Bo Masannek Jørgensen, Administrerende Direktør, Mercell Danmark A/S



"Michael har coachet mig igennem en længere periode, hvor mine udfordringer som chef har været i spil som aldrig før. Gennem forløbet har jeg lært at håndtere et meget stort arbejdspres kombineret med en høj grad af faglig, ledelsesmæssig og menneskelig kompleksitet.

Michael har kort og godt hjulpet mig til at genvinde mit overblik, min evne til at fokusere og prioritere, min situationsfornemmelse og min normale empati. Og ikke mindst har han hjulpet mig med at genfinde min personlige balance og min store arbejdsglæde. 

Jeg har oplevet et ægte, engageret og roligt forløb, som har været båret af professionalisme og en solid menneskelig indsigt og empati. Det har tillige været en tryg og behagelig oplevelse at være sammen med Michael." 

Jannik Nyrop, Chef for Bystrategisk Stab i Odense Kommune

 

 

"Michaels måde at coache på er for mig meget energigivende. Jeg kommer med et utal af løse bolde og går fra sessionen med et overblik og en følelse af overskud og energi til at gå "hjem" og løse opgaven. 

Det er dejligt at få lov til at være helt tilstede og komme i dybden med en problemstilling, hvor refleksionen er i højsædet. Og det er ok at komme med alle mulige udsagn - det løber ikke løbsk, for det styrer Michael. 

Jeg holder meget af Michaels evne til at improvisere og veksle mellem klassisk coaching og mere utraditionelle metoder. 

Alle ledere burde jævnligt benytte sig af coaching - det er vitaminer til sjælen."

 Gertie Sørensen, Rehabiliteringsleder, Odense Kommune  



"Det har været en befrielse, et fantastisk pusterum og meget tankeigangsættende (findes det ord i virkeligheden?) at være til ledelsescoaching hos dig.

Jeg har sjældent følt mig så forkælet, som efter 2 timers intens møde (indeholdende supervision, coaching, nærvær og terapi i et dejligt mix) med dig.

Det er nemlig sjældent, at jeg giver mig selv lov til at lade alle tanker løbe løbsk og ikke undervejs behøve at tænke på, hvor vi er på vej hen. Den del har du nemlig på tryg vis stået for. 

I starten rundede vi de problematikker, jeg gerne ville ind på undervejs. Der kom såmænd flere til hen ad vejen - og jeg tabte tråden mange, mange gange. Men hele tiden havde jeg fornemmelsen af, at du behændigt fik gelejdet mig væk fra labyrintens blindgyder og lokket hen, hvor jeg selv kunne finde frem til løsninger på mine forskelligartede udfordringer. Tak for det:-)

Når jeg efterfølgende tænker på forløbet, ser jeg billedet foran mig af et ufærdigt puslespil, hvor mange af brikkerne undervejs i vores samtaler umærkeligt er dalet ned og har lagt sig tilrette de rigtige steder. 
Vi nåede med din empatiske styring gennem alle problematikkerne. Det er jeg faktisk ret imponeret over!!"

Britta Back, Skoleleder, Rynkeby Friskole

"Glad dans "

'Parat'

'Out of the box'