Hvordan arbejder jeg med coaching?

En ledercoaching handler ofte om en eller anden form for kommunikationsudfordring. Det kan for eksempel være kommunikation med en sidestillet leder, en chef, en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere.

Derfor kommer et coachingforløb indimellem til at indeholde noget træning i mundlig kommunikation og/eller noget supervision af mundtlig kommunikation.

Andre gange har lederen mest brug for en klassisk coaching-samtale, og så er det selvfølgelig denne arbejdsmetode, vi tager i brug.

I det følgende vil jeg skitsere nogle af mine arbejdsmetoder.

Klassisk coaching

Klassisk coaching bygger især på, at coachen stiller en række kvalificerede spørgsmål, som giver fokuspersonen mulighed for at reflektere på en dyb, bred og skæv måde.

Blandt andet giver processen lejlighed til systematisk at:

• Indkredse målet og se nærmere på – hvad er egentlig gevinsten for mig, hvis jeg når målet?
• Kortlægge den aktuelle virkelighed. Blandt andet undersøger vi de forhindringer, der er på vej mod målet. Både de forhindringer, der handler om dig (for eksempel bestemte vaner og tankemåder), og de forhindringer, der kommer fra omgivelserne (for eksempel en bestemt adfærd og holdning fra medarbejdernes side).
• Opstille og reflektere over handlemuligheder. Det kan for eksempel dreje sig om at opdage eller genopdage uudnyttede ressourcer, eller bevidst bryde nogle uhensigtsmæssige handlemønstre. Og hvad er de sandsynlige konsekvenser, hvis jeg følger mulighed B i stedet for mulighed A?
• Træffe nogle meningsfulde valg og lave en handleplan.

Kommunikationstræning

En samtale med et andet menneske er på den ene side noget vældig enkelt, vi gør mange gange dagligt, og på den anden side er det en meget kompleks interaktions-proces, som kræver en hel del forskellige kompetencer, hvis man vil bruge samtalen som et professionelt værktøj.

Som optakt til kommunikationstræning gennemgår jeg en teoretisk forståelse af de kræfter, der påvirker en samtale, og bagefter træner vi i praksis de redskaber, der understøtter den gode samtale.

Praksis-delen foregår typisk gennem rollespil, hvor fokuspersonen (dvs den der modtager coaching) spiller sig selv, og jeg spiller den anden part i samtalen.

Dette trænings-setup har jeg arbejdet med siden 1998, og derfor bliver rollespillet som regel meget autentisk, hvilket giver fokuspersonen mulighed for at træne nogle færdigheder, han direkte kan overføre til sit daglige arbejde.

Videosupervision

Hvis fokuspersonen er interesseret i at dykke endnu dybere ned i tingene, end rollespillet muliggør, så optager vi rollespillet på video. Det giver både fokuspersonen og mig som coach en unik mulighed for bagefter at se på samtalen ’udefra’ og dermed reflektere over både de handlinger, som fungerer rigtig godt, og de handlinger, der er fokuspersonens udviklingspunkter.

Præsentationsteknik

Når man vil arbejde med de værktøjer, der gør, at man både kan udvikle og afvikle et levende fagligt oplæg, så skal man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvordan laver jeg et fængende anslag? 
• Hvad skal der til, for at jeg er grundig forberedt?
• Hvordan skaber jeg fortløbende kontakt til mine tilhørere? 
• Hvad er mine intentioner med det, jeg siger og gør?
• Hvordan kan mit kropssprog levendegøre min formidling?
• Hvordan kan min stemme levendegøre min formidling?
• Hvordan håndterer jeg min nervøsitet?

Disse værktøjer kan også indgå i et coachingforløb, sådan at fokuspersonen får styrket sin gennemslagskraft og sin troværdighed i forbindelse med små eller store faglige oplæg.